torsdag, juni 21, 2012

Det Var Det Der Med Fremtiden


Billedet er fra min fødselsdag, det er vel egentlig en af de dage på året hvor man tænker meget på fremtiden, eller det gør jeg i hvert tilfælde. Hvad mon der kommer til at ske det næste år? Jeg ville ønske at.... Og så videre, jeg tænkte over nogle af de ting man ikke rigtig kan gøre noget ved, og de ting som måske ikke vil have den stor betydning i ens liv.
Men nogle gange bliver man også nødt til at tænke længere end et år frem, meget længere. Så skal man lige pludselig tænke realistisk. Hvad vil jeg? Hvad kan jeg?
Om lidt over et år hedder den gymnasiet for mit vedkommende, det er på en måde en smule mærkeligt. Tanken skræmmer mig ikke, men jeg forstår det ikke helt, det er ikke helt gået op for mig endnu. Men først kommer niende klasse, det er nu det gælder, man må jo bare prøve så godt man kan, gør sit bedste, men er det godt nok? Det er som om at livet på en måde begynder at give mere og mere mening. dengang i de små klasser var alting leg, de store var en lille smule seje, og gad vide hvordan var at være dem? Nu er det lige pludselig mig der er den store, mig der selv skal tage store beslutninger. Beslutninger der gerne skulle træffes rigtigt, for det gælder min fremtid. Jeg ved hvad  jeg vil, og jeg har drømme, drømme som jeg ikke helt ved om er realistiske. Det kommer an på om jeg har talentet, men har jeg det? Det kan jeg jo ligesom ikke bedømme selv. Lige pt. søger jeg praktikplads på livet løs, det er heller ikke en helt nem opgave. Fik stukket en seddel i hånden, og fik besked på at aflevere den efter sommerferien udfyldt. Ja tak, det er nemmere sagt end gjort. Men det skal vel nok lykkedes alt sammen. Om ikke andet kan jeg vel blive kassedame i Fakta ;)

Go´ Dag

Ingen kommentarer:

Send en kommentar